Gefion albummet (2005-08)
Gefion-projektet er et samarbejde mellem Peter og mig om produktionen af et album med Gefion-materiale. Planlægningen er vi fælles om; Peter spiller stort set alle instrumenter og har komponeret hovedparten af numrene (Jakob og Niels får dog enkelte credits); jeg står suverænt for teksterne. Den aktive rollefordeling ser således ud: Peter “Syrinx” Andersen: sang, lead/rytmeguitar, programering af bas og trommer, diverse effekter. Frank Nielsen: leadguitar på “The Fall of the House of Usher” og diverse teknisk rådgivning. Jesper Brogård: sang (lead/backing) på en række af numrene. Min egen rolle er udelukkende bag kulissen.
Er der et liv efter mølposen? Det er det spørgsmål vi er ved at udforske. En fortsættelse, en ny begyndelse eller…. hvad? Tiden vil vise det. Projektets oprindelige formål var produktionen af en hyldest/minde cd med Gefion-kompositioner. Det var i 2006 20 år siden, at Gefion blev dannet, nemlig da Peter og Jakob som havde fortsat at spille sammen, selvom deres band Thanatos var gået i opløsning, fik følge af Niels på bas i efteråret 1986. Gefion “døde” i sommeren 1988 og blev til Moshall, men det er en anden historie…
Efter en del diskussion frem og tilbage besluttede Peter og jeg imidlertid i stedet at producere et regulært Gefion album som tager tråden op fra hvor den blev sluppet i 1988. Jeg havde en masse lydoptagelser af bandet, Peter havde gemt den gamle mappe med sangtekster og vi var begge fulde af gode idéer. Og sådan blev det. Jakob er ikke direkte involveret i projektet, men han er orienteret og synes det er en rigtig fin idé. Niels har vi ingen kontakt til.
Vi overvejede at udgive albummet under navnet Gefion, men har efter at tænkt det grundigt igennem valgt at se fremad og antage et nyt navn (som dog stadig refererer tilbage), nemlig Chilling Dawn som også er et af albummets numre og en af arbejdstitlerne på udgivelsen.
Ja, jeg skriver med vilje “album” og ikke “cd”, for vi har droppet den oprindelige plan om en fysisk cd udgivelse og satser i stedet på (i første omgang) at udgive materialet som et virtuelt album på nettet.
Det planlagte album vil inkludere en række af Gefions mest gennemarbejdede numre såvel som materiale, der lå ufærdigt ved bandets opløsning i 1988. Vi har endda et helt nyt nummer med (dog baseret på en gammel tekst). P.t. ser indhold og rækkefølge således ud (med forbehold for ændringer):
“Day of the Bubble Gum Bomb”
“The Fall of the House of Usher”
“White Noise Station”
“The Masque of the Red Death”
“Dark Eyes”
“Into the Mirror”
“The Shadow from Beyond”
“Final Victim”
“The Church”
“The Oxen” (instr.)
“Chilling Dawn”
Albummets titel er Chilling Dawn: “Gefion”.
Numre som var til (mere eller mindre seriøs) overvejelse og for tres vedkommende endda demoet, men ikke blev inkluderet:
“Joker’s Play” (demo indspillet)
“In the Lights of the Pyre” (demo indspillet)
“Metal Torture” (demo indspillet)
“Blinde øjne” - dansktekstet udgave af “Dark Eyes” (vil muligvis blive indspillet til single senere i 2008)
“The Czar Regime” (et kort arkivklip brugt i intro til WNS)
“Turning Cool by Heat” (et kort arkivklip brugt i intro til WNS)
“Blood Rage”
“Silent Bell”
“A Blessing in Disguise”
“Follow Me”
“I’m No Saint”
Du kan læse mere om projektet i de gamle blognoter og naturligvis i den løbende blog.
